Nochew betyder ikke-tygge, og de fem trin ovenover er det grundlæggende for vores måde at lave velsmagende mad på til mennesker, der ikke kan tygge. Først er det vigtigt at snitte alle ingrdienserne til små tern eller skiver, og derefter stege dem i meget varm olie mens der røres. På denne måde opnår man den stegeskorpe, der er med til at skabe og bevare den gode smag hele vejen igennem den efterfølgende kogning og blendning. Og det er derfor, den mad du her frembringer, bare smage af MERE.
Det er nemt, det smager godt og det er sundt. Alle retterne kan laves med ingredienser, som du kan finde i ethvert supermarked. Du kan lave mange portioner ad gangen og gemme til senere. Alt hvad du ar brug for - udover ingredienserne og en kogeplade - er en god, stor gryde, en skarp køkkenkniv, et skærebræt og en stavblender.
Hvis du laver denne mad til andre end dig selv, så husk at lade den person, der skal spise maden, følge med i køkkenet. Synet alle grøntsagerne, og duften af stegningen, vil gøre det til en endnu større nydelse at spise den færdige mad.