nochewfoods.com

TILBEHØR

Vores blendede hovedretter er normalt hele måltider, hvor man ikke behøver andet til. Alligevel kan det være dejligt med tilbehør, fordi man her kan få det sammenstød mellem flere forskellige smage i munden, som man typisk får, når man er i stand til at tygge sin mad.


Nedenfor finder du både det helt simple tilbehør, der laves på stedet, og tilbehør, der kræver tilberedning, men som til gengæld kan fryses og serveres i flere omgange. 

Moset banan


Det simpleste tilbehør: Mos en banan grundigt igennem med

en gaffel. Moset banan smager rigtig godt sammen med fx.

Karrykylling, hvor bananens sødme kompletterer karryens skarphed.

Moset avocado med

yoghurt naturel


Brug en moden avocado og en smule yoghurt naturel. Skrab avocadoen ud i en dyb tallerken, mos den grundigt igennem med en gaffel, hæld 1-2 skefulde yoghurt i, og mos videre til en god konsistens er opnået. Smag evt til med salt, peber og lidt citronsaft.


Kan også laves uden yoghurt, men så er det svært at opnå den rigtige synkevenlige konsistens. Moset avocado går særlig godt sammen med fx Kylling Ratatouille eller andre retter med tomat - men prøv dig frem!


Tomatsovs


Tomatsovsen kan bruges som tilbehør til mange forskellige retter - eller spises som snack. Prøv dig frem!

Rodfrugtsmos


Dejligt tilbehør, især hvis man er godt sulten. Prøv fx. sammen med Efterårsgryde.

nochewfoods.com

© All rights reserved.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at klikke på 'Acceptér' godkender du vores brug af cookies.

Godkend