Karry-Kylling

Ingredienser:


800-1000 gram kyllingebryst

3-4 æbler (350 gram)

1 løg (150 gram)

1 pastinak (150 gram)

4-6 gulerødder (300 gram)

4-6 champignons (100 gram)

1 rød peber

Ingefær, 25 gram

2 fed hvidløg

Haricots verts (150-200 gram)

1 dåse kokosmælk

1 dåse hakkede tomater

Karry, 1 spskf.

Citronsaft

Oile (raps-, majs- eller vindruekerneolie)

Salt, peber


FREMGANGSMÅDE

Trin 1


Skær æbler, peberfrugt og pastinak i tern. Skær gulerødder og champignon i skiver. Skær ingefær og hvidløg i tynde skiver.


Trin 2


Skær kyllingebryst i tern, ca. 2 cm på hver led. 


Trin 3


Varm olien op i en stor gryde med en bred bund, der er god til at stege i. 


Trin 4


Steg æbler, løg, peberfrugt, hvidløg og ingefær ved kraftig varme, samtidig med at karrypulver drysses i. Rør rundt mens du steger, og bliv ved med at røre, til ingredienterne har fået en en snert af noget brunligt i kanterne.


Trin 5


Tilsæt kyllingebryst, mens du bliver ved med at røre. Fortsæt med at røre, til kødet begynder at få en lysebrun farve (ikke mørk!) Drys peber i undervejs.


Trin 6


Tilsæt champignon, patinak og gulerødder. fortsæt med at røre indtil alt har været ned og røre olien i bunden. 

Trin 7


Tilsæt de hakkede tomater. Rør rundt.


Trin 8


TIlsæt kokosmælk. Rør. Tilsæt 2 tskf. salt. Hvis det er nødvendigt, tilsættes lidt vand, indtil alle ingredienser er lige akkurat dækket.


Trin 9


Tilsæt haricots verts.


Trin 10


Bring gryden op i kog, skru ned igen og lad retten simre i mindst en time. 


Trin 11


Fem miutter før retten har kogt færdig tilsættes 2 spskf citronsaft. Rør igen.


Trin 12


Blend. Server. Frys resten ned til senere brug.